At tage på fjeldferie i de norske og svenske fjelde har altid ligget os nært. Vi har både nydt somre og vintre nordpå. Efter vores mening kan de nordiske lande noget helt specielt, der passer godt til vores temperament.
Da vi blev beriget med vores førstefødte, betød det at vi i en periode måtte give afkald på lange fjeldvandringer til fordel for vores lille nye guldklump. Efter en del mindre ture i de første måneder efter fødslen, kunne vi hurtigt se, at det med lidt planlægning, var muligt at tilrettelægge en Norgestur i sommeren 2016, men med lidt mindre ambitioner end normalt. Succeskriteriet var at komme afsted, og at have fuld fokus på, at lillemanden havde det godt, og ikke led overlast. Derfor blev Norgesturen inddelt i mange små etaper, med rig mulighed for pauser, hygge og nærvær.
Turbeskrivelse: 3 dage – 8,4 km – 256 hm
En lille 3-dages fjeldtur ved Haugeliseter, blev turens længste vandretur. Vi startede ud med at parkere bilen ved Haugelivegens p-plads, 3895 Vinje, Norge_59.84252184983303, 7.159245220899367. Fra p-pladsen gik vi, med fuldt pakkede rygsække, nordpå af en grusvej, og omkring os gik får og græssede. Efter ca. 200 meter drejede vi nordpå ad en lille umærket sti. Stien fremgik dog fint af vores fjeldkort, så det var bare at gå den lille planlagte kilometer, inden vi skulle slå lejr for dagen. En god regnbyde hjalp os med at holde tempoet. Mens min mand slog teltet op, sad baby og jeg og nød en tår mælk under tarpen, som vi hurtigt havde sat op.
I teltet sad vi nu i ly for regnen, og nød at vi var afsted på tur. Af vejrudsigten fremgik at denne byge var den eneste der skulle komme i løbet af de næste par dage. Der blev lavet aftensmad ved at vi kogte vand til vores frysetørrede mad, og til dessert var der frisk frugt, her den første dag. I tilfælde af at regnen og vejret havde været for voldsom, havde vi backup i den nært beliggende Haukeliseter fjellstue, hvor vi hurtigt kunne køre til i bil.
Da vi vågnede den næste dag, var regnvejret drevet over, og vi var klar til en dag i fjeldet. Ruten var planlagt som en kort rundtur, så vi hele tiden var i kort afstand til bilen, hvis noget uforudset skulle opstå. Især når man vandrer med helt små børn, er det en ekstra tryghed, at hjælpen er tæt på.
Min mand og jeg pakkede hver vores rygsæk, og til sidst kom sønnike op i bæreselen på maven af min mand. Så var vi fuldt læssede, og turen ind i fjeldet kunne nu begynde. Foran os rejste fjeldene sig og en blanding af barfjeld og sneklædt fjeld kom til syne. Vi var i juni måned, så flere steder var sneen ikke helt væk endnu. Vi vandre ud af fine små stier, ind over bække og op over mindre snefaner. Vi nød stilheden og det smukke landskab. Det er skønt som snakken bare glider, når man går derudaf. Det blev også til en masse børnesange, når sønnike var vågen.
Efter at vi havde været afsted i over et døgn begyndte at spørgsmål at presse sig på. Gad vide hvor meget 2,5 dags brugte bleer vejer? Vi havde selvfølgelig bleer med til et par dage, men det var først nu at det gik op for os, at bleer vejer noget mere når de er fyldte, end når de er ubrugte. Normalt bliver rygsækkene lettere og lettere i løbet af en vandretur, men ikke når man har blebørn med. Denne erfaring gjorde os klogere. Men intet problem er større end det kan løses. Udstyret med hver vores affaldspose fyldt med fyldte bleer begav vi os videre på turen, nu med et lille smil på læben oven, hvad folk ville tænke når de så to vandrerygsække, påspændt en pose med brugte bleer.
Vores sidste lejrplads blev ved en bæk, kun en lille kilometer fra bilen. Min mand gik ned til p-pladsen hvor han kunne komme af med bleerne i en skraldespand, og med retur tog han noget frisk frugt og to alkoholfri hvedeøl fra bilen, som blev lagt i bækken til afkøling. Imens slog junior og jeg teltet op, fandt legetæppe frem og hyggede i eftermiddagssolen. Vi lå tilpas langt væk fra vejen, så vi havde stadig fjeldudsigt og privatliv, til at nyde den sidste dag i dette smukke fjeld. Vi gik i poserne tidligt, og lå bare og nød udsigten og roen.
Næste dag pakkede vi sammen og gik retur til bilen. Det var vores første fjeldtur med baby, og vi var helt enige om, at det ikke var sidste gang vi gjorde det.
