20241110_Praestoe-Fjord-Sydsjaellandsleden 20241110_Praestoe-Fjord-Sydsjaellandsleden

Gåtur Præstø fjord

På en grå Søndag i November tog manden og jeg på kæreste-gåtur, en lille gåtur på 11 km, rundt langs den sydvestlige side af Præstø Fjord og skovene vest for. Turen bød på naturoplevelser og kulturelle seværdigheder, der gjorde turen ideel for både voksne og børnefamilier. Med start fra parkeringspladsen ved Præstø Havn, fulgte vi nedenstående rute, der kombinerer skovstier, grusveje og historiske spor. Ruten havde vi planlagt hjemmefra ud fra, hvad vi gerne ville opleve.

Start ved Præstø havn

Vi parkerede bilen på P-pladsen ved siden af Præstø Havn. Et charmerende udgangspunkt med sine historiske bygninger og maritime atmosfære. Her kan man opleve de gamle pakhuse og måske spotte en fiskerbåd eller to. Der er også mulighed for lidt mad og drikke på Café Mocca. Vi gik ad nordpå ad Sydsjællandsleden langs vandet. I stedet for at tage asfaltvejen Nysøvej, mellem Nysø Gods og vandet, fulgte vi den lille sti vest om Godset, for at se lidt af de historiske bygninger. Ved Godset drejede vi igen ud til Nysøvej.  

Nysø Gods

Med den skønneste udsigt til Præstø fjord, ligger Nysø Gods, en herregård opført i 1671-73 i barokstil. Godset er kendt for sin tilknytning til billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, der tilbragte sine sidste år her. Selvom selve godset ikke er åbent for offentligheden, kan man nyde den smukke arkitektur udefra og forestille sig stedets historie. I sommerhalvåret har “Thorvaldsens Samling” åben. Se mere om museet her: https://www.thorvaldsensamlingen.dk/besog-museet/

Hollænderskoven

Videre går turen ad Nysøvej og ca. 50 meter efter Thorvaldsens samling, drejer vi af en grusvej til højre mod Hollænderskoven, en kystskov ejet af Nysø Gods. Skoven strækker sig langs Præstø Fjord og byder på naturskønne stier med udsigt over vandet. I træerne nede ved strandengen, kan vi se gammelt tang hænge 3 meter oppe i træerne, fra sidste efterårs store storm. I skoven er der rig mulighed for at spotte fugle og nyde skovens ro. Vi fandt et fint sted med udsigt, hvor vi nød den medbragte suppe og en kop varm kakao. Lidt senere fandt vi fine spisesvampe, Stor Parasolhat. I skovens nordvestlige ende, krydser vi landevejen Præstø Overdrev og efter 50 meter nordpå ad landevejen, drejer vi til venstre ind i skoven igen. Grusvejen ender hvor Hulebæk løber ud i Even Sø.

Even Søen og Faksinge Skov

Vi følger Even Sø langs engen, til vi møder den gamle jernbanesti. Evensøen en idyllisk sø omgivet af Faksinge Skov. Skoven er en flot løvskov tæt på Evensøen, hvor man kan være heldig at se Nordeuropas største rovfugl, havørnen, der ofte yngler i skoven. Faksinge Skov er en lille skov, der både ejes af Engelholm Gods og Naturstyrelsen.

Den gamle jernbane

Jernbanestien fører til Faksinge Skov, og videre igennem skoven. Den gamle jernbanestrækning forbandt tidligere byerne Næstved, Præstø og Mern. I dag er sporet omdannet til en naturskøn sti, hvor man kan gå i historiens fodspor og forestille sig togene, der engang dampede forbi. Stien løber forbi Bosei Haven og Faksinge Trailcenter (MTB-spor), som begge ligger i forbindelse med Bosei idrætshøjskole.

Tilbage til Præstø

Vi følger jernbanestien, og når den stopper går vi videre af markvejen langs skellet mellem to marker. Ved gården Faksevej 10 drejer vi til venstre. I krydser landevejen Faksevej, for igen at ramme Nysøvej, der fører os tilbage til Nysø, og kyststien tilbage til Præstø. Som afslutning på turen går vi en tur på den hyggelige lille havn og byens hyggelige gader.

Denne rute kombinerer natur, historie og kultur og er velegnet for børnefamilier, der ønsker en aktiv dag i smukke omgivelser.

God tur !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *