Selv om vi har mange års erfaring i at tage på tur, hele året rundt, så bruger vi altid en pakkeliste. Der er ikke noget værre end at stå på destinationen og alle glæder sig, og så har man glemt noget af det vigtigste udstyr. Vi har alle prøvet at glemme noget, og det er hverken sjovt for børn eller voksne, når yndlingsbamsen elle skistøvlerne er glemt hjemme i DK.
I månederne optil vi skal på skitur, gennemgår vi skiudstyret, og tjekker om alt er ok, og om børnene evt. er vokset ud af noget af deres udstyr. Så pakkelisten bruges ikke kun til at pakke bilen udfra, den bruges også til turens forberedelse i månederne inden afgang.
I ugerne op til skituren, laver vi ekstra store portioner af sammenkogte retter hjemme, som bliver frosset ned. På skituren vil vi gerne stå på ski i så mange timer som muligt, og så ellers hygge resten af tiden med spil mv. Der er derfor ingen der har lyst til at handle ind og stå i køkkenet længere tid end højst nødvendigt. Dette fungerer godt for os.
Alt efter bilens størrelse, kan man overveje en skiboks til skiferien. Vi har de sidste par år afmonteret det midterste bagsæde ifm. skituren, hvilket fint giver ekstra plads til to par voksenski, to par børneski og skistøvler.
Til køreturen
- Pas
- Sygesikringskort
- Kørekort
- Rejseforsikring
- Forsikringspolice til bilen
- Snekæder
- Sneskovl
- Evt. motorvejsvignette
- Mobiltelefoner
- Kamera
- Opladere til elektronik + adapter til bilen og andre stikstandarder
- Tæppe
- Børnedyner og puder
- Yndlingsbamsen
- Skiftetøj til børnene
- Rygsæk med mad, drikkevare og snack
- Lommeletter, vådservietter og håndsprit
- Bøger og blade
- Ipad med downloadede film inkl. holder til bil
- Hovedtelefoner
Til hytten
- Støvlevarmere
- Kælke
- Spil, kort, Uno mv.
- Papir og farveblyanter
- Voksen- og børnebøger
- Oplader og evt. powerbank
- Toiletpapir
- Tandbørster og tandpasta
- Shampoo
- Fedtcreme
- Læbepomade
- Hovedpinepiller, halstabletter og evt. medicin
- Termometer
- Opvaskemiddel
- Viskestykker og klude
- Håndklæder
- Morgenmadsprodukter
- Nedfrosne boller
- Oste, syltetøj, smør
- Sandwichbrød, kødpålæg, figenpålæg
- Nedfrosne sammenkogter retter
- Ris, pasta og brød
- Grønsager og frugter
- Pølser, brød, ketchup, til bål
- Burgerboller, bøf og tilbehør, til bål
- Pandekageblanding
- Slik og godter
- Blåbærsuppe og grønsagssuppe
- Kolde drikke
- Kakaopulver, the og kaffe
Skiudstyr
- Ski, skistøvler og stave
- Skihjelm
- Skibriller
- Skijakke
- Skibukser
- Hjelmhue og alm. hue
- 2 par halsedisser
- 2 par handsker
- Skiundertøj
- Skisokker i uld
- Uldtrøje eller fleece
- Evt. liftkort fra sidste år
- Rygsække
- Førstehjælpstaske
- Pandelampe
- Optænding og tændstikker
- Isolerende siddeunderlag
- Håndvarmere
- Termokande
- Drikkedunke
- Madkasser og madpapir
- Snacks
God tur !