Fra den 14. til den 23. juli 2024 tog vi på en fantastisk kanotur på Raslången og Filkesjön i det sydlige Sverige. Her er vores oplevelser og en guide til, hvordan din familie også kan få en uforglemmelig oplevelse på disse smukke søer. Vores pakkeliste kan du se her.
Starpunkt
Vi startede vores eventyr ved Bökestad i den sydlige ende af Raslången. Her er der gode parkeringsmuligheder, og et nært sted at sætte kanoen i vandet. Med vores medbragte kanovogn, var det ingen sag at få kanoen og udstyr transporteret de ca. 100 meter ned til søen. Vi ventede lidt med at sætte kanoen i vandet, da skyerne hang tungt, og et ene skybrud efter det andet satte ind. I regntøj og fulde af forventninger til turen, stod vi i læ under nogle store træer og nød nogle snacks.
Endelig klarede det op, som lovet, og vi kunne komme afsted. Vi padlede nordpå mod den første shelterplads “Fuglabacken”. Vinden, der var kommet sammen med regnbygerne, tog af, og i roligt vand padlede vi nordpå, gennem Raslångens smalle passager.
Rute og overnatninger
Dag 1: Fuglabacken Shelterplads
Iført meget vådt regntøj, kom vi frem til shelterpladsen, og kom hurtigt i noget tørt tøj, så alle forblev varme. Drengene fik tændt op i bålstedet, men spiger satte fut i trangiaet, og fik tilberedt noget tidlig aftensmad. Det var skønt med varm mad, efter denne noget våde omgang. Efter nogle timer med varme fra bålet, var tøj og regntøj tørt. Børnene var inponerende gode til at holde humøret højt, trods en lidt våd start på turen. Men det skulle også vise sig, at denne regnvåde dag var den eneste af slagsen vi fik på denne tur. Det klarede op og solen og varmen kom til os, og fortsatte resten af turen. Efter aftensmaden padlede sønnike og jeg en aftentur, ud til nogle af de små øer, og endte med at udforskede hvert et klippeskær, i nærheden af vores shelterplads. Næste morgen vågnede vi vel udhvilede, og vores nattesøvn var kun blevet afbrudt få gange af et par myg.
Dag 2: Øde Ø i Blanka Viken
Vi pakkede lejren sammen, og vel mætte ovenpå morgenmaden, med varm kaffe, kakao, müsli og frugt, padlede vi mod søens nordøstligste vig, Blanka Viken. Undervejs holdt vi strække-ben-pause på en lille plads, som vi kaldte blåbær-mekka. Børnene spiste blåbær til de ikke kunne mere. Ved Blanka Viken mødte vi flot balnkt vand, og vi indtog middagsmaden, sammen med andre danskere og svenskere på en plads. Vi var de eneste der var kommet i kano, resten var kommet kørende til pladsen i bil, hvilket vi blev lidt klogere på. Herefter teltede vi udelukkende på øde øer, eller shelterpladser uden vejadgang.
På andendagen satte vi telt op på en øde ø i den sydlige del af “Blanka Viken”. Det var en helt særlig oplevelse for børnene, som elskede at udforske øen, som kun målte 50 meter i diameter. Vi slog teltet op, og børnene begyndte at indrette sig med hængekøje og Anders And blade. Vi voksne begyndte at tilberede maden, og pludselig kom børnene stormende. I hænderne havde de en stor portion brunstokket rørhatte, som de havde fundet og plukket på øen. Svampene blev stegt i smør, hvilket krydrede aftenens wienergryden. Mums.
Vi gik i poserne til endnu en smuk solnedgang.
Dag 3: Västerviks Brygga Shelter
Om morgenen vågnede vi til solens stråler mod teltet, og alle var hurtigt ude af fjerdene, klar til dagens første badetur. Langs øen var et hav af små og store klippeskær, som børnene klatrede og legede på. På øens østside kunne børnene gå ind til fastlandet, ved maks at gå i vand til navlen. På fastlandet, i en højmose, fandt børnene Soldug (kødædende plante), som blev undersøgt grundigt, og fodret med insekter.
Efter morgenmaden blev der attet svømmet og badet i solen, vandet var skønt og ca. 22 grader, mens solen bagte med 25-26 grader. I luften over os så vi denne morgen en fiskeørn, som var på jagt. Smukt syn og spændende at følge dens færden. Vi spiste tidligt middagsmad, da alt den svømning havde fået sulten frem hos os alle 4. Lejren blev pakket ned, og vi kom først fra øen ved 12-tiden.
Vi padlede videre til pladsen “Västerviks brygga”, hvor vi ville overnatte i shelter. Kun ved shelterpladserne er der offentlige bålsteder, hvor det er tilladt at tænde bål. Det havde børnene luret, og de ønskede derfor en shelterplads for denne næste overnatning. Ofte vælger fol at overnatte på en vestvendt shelterplasd, da de så har aftenssolen. Vi gør det ofte modsat, og vælger en østvendt plads. Derved har vi ofte pladserne for os selv, og om morgenen, når børnene er friskest, er der sol på vores lege- og badeplads. Denne aften gik vi en tur i skoven, til vigen vest for os, og der nød vi aftenssolen. Senere på aftenen blev der råhygget ved bålet, inden vi gik til køjs.
Dag 4: Øde Ø i Filkesjön
Om morgenen efter morgenmaden pakkede vi lejres sammen, og da vi var på vej i kanoen, kom en rød kano padlende mod os, og en mand gik i land. Han kom smilende imod os, og fortalte af han havde overnattet på pladsen lige overfor os, og at han vi var på rekogniseringstur, for at finde en god plads til hans familie til næste aften. Vi kunne fortælle af vi havde været rigtig glade for pladsen her, og m hvad vi havde oplevet. Efter 5 minutters snak, fandt vi frem til, at vi kom fra det samme område på sjælland. Verden er lille. Han havde for en måned siden været på tur på Raslången og Filkesjön, og kunne berette om nok vand i søerne til, at overbærringerne mellem Raslången og Filkesjön, tæt på, kunne padlen nedstrøms. Vi sagde tak for tippet, og begav os nordpå mod Filkesjön.
Med et 8 meter reb, monteret i begge ender af kanoen, trak vi voksne kanoen opstrøms, i stedet for at tage kanoen på land, ved de 3 overbæringer. Dog måtte vi have kanoen på land et kort stykke ved den første overbæring, men ok let med en kanovogn. De tre overbæringer på mellem 200 og 250 meter. Vi trak kanoen opstrøms og padlede nedstrøms, hvilket var en spændende udfordring for børnene.
Vi fortsatte til Filkesjön, hvor vi nærmest var alene. Kun 3 andre kanoer støtte vi på over de næste to dage. Vi fandt en smuk øde ø til vores fjerde overnatning. Her var der igen masser af muligheder for svømning og leg på klippeskær, og på øen var der mange blåbær.

Lejrliv og madlavning
Ved shelterpladserne lavede vi mad på Trangia og bål på de dertil indrettede bålsteder. Vi sørgede for at tanke vand vedstart, og undervejs ved Alltidhult, hvor der er en vandhane cirka 350 meter fra søen. Maden som vi indtog på denne tur bestod af: Morgenmad: Mysli med tørmælk, iblandet vand og frisk eller tørret frugt. Frokost: Knækbrød med figenpålæg, leverpostej, makrel og tun, suppleret med lidt grøntsager. Aftensmad: Dåsemad og frysetørret mad, suppleret med frugt og grøntsager.

Afslutning på turen
Efter flere dage med solskin og temperaturer på 25 grader, vendte vi tilbage til Bökestad med minder om en fantastisk tur. Første dag var den eneste med kraftig regn, men det gjorde blot resten af turen endnu mere værdsat.
Vi håber, at denne beskrivelse inspirerer jer til at tage på en lignende kanotur. Raslången og Filkesjön er perfekte destinationer for en familievenlig kanotur, fyldt med natur og eventyr. Især hvis man har egen kano og ønsker et mindre turistet område. Vælger man i stedet nabosøerne Immeln og Halen, kan man forvente noget mere trafik, da kanocentralerne, for udlejning af kanoer, ligger placeret her.
Tip til andre familier
Sørg for at planlæg turen efter jeres egne ønsker og formåen. Distancer og interesseområdet er meget forskellige, og naturen giver et hav af muligheder for at planlægge lige netop den tur der er bedst for jer.
- Planlægning: Sørg for at have en klar plan for ruten og overnatningssteder.
- Udstyr: Brug en pakkeliste for at sikre, at I har alt nødvendigt udstyr med.
- Vejrforhold: Tjek vejrudsigten og vær forberedt på vejrets skift.
- Sikkerhed: Hav altid redningsveste på, og sørg for at kende ruten godt.
God tur !