Da baby var ca. 3 mdr. var det tid til vores første fælles Sverigestur. Planen var at vi ville vandre lidt på Kullen (Kullaberg) lørdag og så mødes med gutterne i Vallåsen Bikepark Søndag. Og sådan blev det.
Vi kørte fra hjemmefra, med kurset rettet mod Mölle havn, som ligger ca. 35 km nord for Helsingborg. I Mölle holdt vi middagspause. Vejret var skønt, så vi kunne sidde på stranden og nyde havnens indtryk. Når man sidder i havniveau virker Kullen ekstra stor og imponerende. Vi spiste nogle hjemmesmurte sandwich, og efter en tur rundt på havnen, kørte vi videre til Kullens p-plads.
Inden aften ville vi nå en lille tur rundt på vandrestierne syd for p-pladsen. Med min gamle klatrerguide i hånden begav vi os ud mod kysten, for at se nogle at de fine og mere kendte klatreruter ved “Carstens rende”, som jeg havde klatret nogle år før, jeg mødte min mand. Alt imens var junior faldet i søvn i bæreselen, og her tog han sig en fortjent lur på et par timer. Selvom jeg har været på Kullen en del gange, så overrasker kysten altid med sin imponerende barskhed. Efter lidt leg og afslapning i solen, begav vi os tilbage mod bilen, for at hente vores sovegrej. Vi kørte ud til Kullens vestligste p-plads og parkerede. Lige syd for ligger Kullens eneste teltplads, med plads til maks 8 telte. Find den her: Google koordinat 56.3005,12.4574. Denne aften var vi heldige at have pladsen for os selv, hvilket er meget atypisk. Da Kullen er et beskyttet naturreservat gælder allemandsretten ikke, og teltpladsen er derfor den eneste lovlige mulighed for overnatning i telt på Kullen.
Næste morgen vågnede vi til fuglefløjt og solskin. Efter morgenmaden pakkede vi bilen og kørte til Hallandsåsen, hvor vi havde aftalt at mødes med nogle venner i Vallåsen Bikepark. Vel ankommet træk vi i cykeltøj og beskyttelsesudstyr, og så var vi klar til at give den gas i nogle timer i Bikeparken. Man tager trækliften op, og på toppen vælger man så hvilken rute med hvilken sværhedsgrad man har lyst til at køre nedad. Ligesom på skipisterne, er MTB-sporerne gradueret med farverne grøn, blå, rød og sort. Grøn er den letteste og sort er den sværeste. Udenvejs ned af sporene møder man alt fra naturlige sektioner med rødder, til sektioner med burms (oplagte sving), hop og drop bygget i jord, sten eller træ. Vi skiftedes til at cykle og hygge med junior.
Efter et par timer var der kamp om at hygge med junior, da alle var ved at være trætte, efter de mange ture ned af bakke. Det lyder måske underligt at man bliver træt af at køre ned af bakke, men når arme, ben og core konstant er aktive, så tærer det på kræfterne. Efter et solidt eftermidaggsmåltid og en alkoholfri øl, begav vi os retur til DK.
