20180923_kano-susaaen-baby 20180923_kano-susaaen-baby

Kano symposium ved Susåen

I september deltog vi på kanosamrådets kanosymposium, sammen med en masse andre glade friluftsmennesker og kanonørder. Programmet var sat lørdag og søndag, og der var som altid både noget for den dygtige tekniske padler og for børnefamilien. Da vi deltog med vores søn på 2,5 år og vores datter på 6 uger, var vi tilmeldt familie-workshops, og havde ikke de store forventninger til, hvad vi skulle nå.

Vi endte med at deltage på en lille padletur 500 m op ad Susåen og retur igen. Undervejs var der arrangeret en skattejagt til børnene, og der blev tændt op i et bål. Der blev grillet bålpølser og både børn og voksne hyggede sig ved skov og år et par timer. En meget stolt dreng padlede det meste af vejen med sin nye børnepaddel.

Om eftermiddagen deltog vi på en sanketur med guide, hvor vi lærte om de vilde krydderurter som skoven byder på. Flere af dem kendte vi forvejen, men nu lærte vi også lidt om hvordan planterne kunne anvendes i madlavningen. Her et udpluk af de planter vi fandt den dag.

  • Gråbynke, og kaldet fattig-mandspeber, kan ristes så der fremkommer en peber-agtig smag
  • Korsknap smager lidt som mynte, og er god både rå og tilberedt/opvarmet
  • Døvnælder, som f.eks. kan bruges i stedet for spinat i varme retter.
  • Løgkarse, er lækker frisk i salater e.liign.
  • Skvalderkål, til salater og kan bruges som krydderi ovenpå grillet kød

Selvom vores datter var meget lille, kunne vi deltage grundet at arrangementet var meget lokalt og tæt på vores hjem. Hvis alt gik galt, kunne vi tage bilen og køre hjem. Men det blev ikke nødvendigt. Det meste af tiden sad vores mindste på min mave i bæreselen og sov. Imens kunne vi andre deltage i aktiviteterne og bare være sociale med de andre børn og forældre. Om aftenen var der et fint foredrag om et par seje kanopadlere, som berettede om deres kanooplevelser gennem tiden.

Om natten sov hele familien i vores telt på engen blandt 30 andre telte. Vores store dreng i sin egen sovepose, og vores mindste sammen med mig i min sovepose. Det har altid fungeret perfekt for os, at have de helt små tæt på, så man i løbet af natten kan følge med i deres temperatur.

Efter at have spist fælles morgenmad og snakket og leget af med de andre familier, drog i beriget hjem. Især børnene havde fået én på opleveren og de havde mødt mange nye og spændende venner. Det må vi gøre igen en gang.

Kanosamrådets årlige kanosymposium kan varmt anbefales, og er både for kanovejlederen, kanoinstruktøren, kanopadleren og for familien der ønsker at stifte bekendskab med kano under kyndig vejledning. Min og flertallets baggrund er mange timer i kanoen, som både privatperson og som indtruktør, men alle kan deltage. Denne blandede skare af friluftsmennesker gør weekenden rigtig spændende, da alle har oplevelser at dele ud af.

Kanosamrådet er et uafhængigt samråd og netværk der er sat i verden for at fremme sikkerheden ved
friluftsliv med kano i Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *